Baseret på partnerskab

Center for Fælles Beslutningstagning er baseret på et partnerskab mellem Sygehus Lillebælt og Kræftens Bekæmpelse, og centeret har et tæt samarbejde med Designskolen Kolding, Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet samt Enhed for Sundhedstjenesteforskning på Sygehus Lillebælt. Derudover er Patient- og Pårørenderådet på Sygehus Lillebælt repræsenteret.

Centeret ledes af læge og forsker Karina Dahl Steffensen, der sideløbende arbejder halvtids som overlæge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Flere af sygehusets seniorforskere og professorer samt et antal Ph.d.-studerende er ligeledes tilknyttet centeret.

De seneste år har parterne i centeret individuelt og sammen arbejdet for at fremme patientcentreret og forbedret kræftbehandling. Dette falder godt i tråd med Sygehus Lillebælts 5-års strategi om at skabe ‘Patienternes Kræftsygehus’, der samtidig danner en solid base for arbejdet med fælles beslutningstagning.

Se oversigten over partnerskabet.

Læs om de enkelte partnere via links i menuen her til venstre.