CFFB

2019

Nyheder - 2019

- klik på den ønskede måned 

Januar  Februar  Marts  April  Maj  Juni  Juli 

August  September  Oktober  November  December 

__________________________________________________

December 

Nyhedsbrev for Regionalt Center i Fælles Beslutningstagning

December 2019

Regionalt Center for Fælles Beslutningstagning har nu udsendt deres andet Nyhedsbrev. Er du interesseret i at læse nyhedsbrevet kan du hente det her

November 

 

Designprocessen af BESLUTNINGSHJÆLPERTM i Design for Health

25. November 2019

Design for Health har publiceret en artikel om designprocessen af det beslutningsstøtteværktøj, Center for Fælles Beslutningstagning og Designskolen Kolding har udviklet igennem samskabelse med patienter, pårørende og klinikere. 
Læs artiklen her.

 

Oktober 

 

Nyhedsbrev for Regionalt Center i Fælles Beslutningstagning

Oktober 2019

Hermed det første nyhedsbrev for Regionalt Center for Fælles Beslutningstagning. Nyhedsbrevet vil udkomme ca. 4 gange årligt, og vil inddrage input fra alle enheder i Region Syddanmark.

Har du lyst til at læse mere om, hvad der rører sig i Region Syddanmark indenfor fælles beslutningstagning, kan du hente nyhedsbrevet.

 

September 

 

"Sammen om Valg" i Best Practice Nordic

September 2019

Best Practice Nordic har publiceret en artikel om Sammen om valg, som er ét af de projekter Center for Fælles Beslutningstagning arbejder med.

”Sammen om valg” er en fælles betegnelse for tre projekter, der er støttet af Kræftens Bekæmpelse, og som har til formål at skabe viden om, hvordan man kan implementere fælles beslutningstagning i en dansk kontekst. Projektet ”Et trygt forløb for den gynækologiske kræftpatient” er et af de tre projekter, hvor der er fokus på patienter med recidiv af æggestokkræft. I projektet er der udviklet to specifikke beslutningsstøtteværktøjer, kaldet en BESLUTNINGSHJÆLPER™, som skal anvendes i samtalen mellem patient og behandler, for at understøtte den fælles beslutning.

Læs artiklen.

  

Centeret bliver regionalt

13. September 2019

Sygehus Lillebælts Center for Fælles Beslutningstagning blev fredag d. 13. september åbnet som regionalt center, der skal udbrede fælles beslutningstagning til alle sygehuse i Region Syddanmark. 

Her i Region Syddanmark skaber vi meget, som giver genlyd rundt omkring i landet, og Center for Fælles Beslutningstagning er frontløbere i arbejdet med, at patienter får større andel i beslutninger om deres egen behandling. Derfor ønsker vi i Regionsrådet med etableringen af centeret at styrke behandlingen af patienterne på alle regionens sygehus ved at inddrage patienterne, sagde regionsrådsformand Stephanie Lose, som talte ved fredagens åbning af Center for Fælles Beslutningstagning som regionalt center. Centret vil fortsat have til huse på Vejle Sygehus.

undefined

Foto: Charlotte Dahl

- Dette fokus på at inddrage patienterne systematisk betyder, at patienterne møder sygehuset på en mere tryg måde, og jeg er stolt af, at centret har udviklet viden og værktøjer, som alle patienter i hele regionen nu får gavn af, sagde Christian Sauvr.

Værktøjerne skal hjælpe klinikerne med at informere patienterne om de valg, de kan træffe, og hjælpe patienterne med vælge det, der er rigtigt for dem. Leder af Center for Fælles Beslutningstagning, Karina Dahl Steffensen, som er overlæge på Onkologisk Afdeling understregede netop dette ved dagens åbning.

- Jeg er glad for at stå her som læge. Fælles beslutningstagning styrker mine patienter, men det giver mig også arbejdsglæde som læge. Og det, der hidtil har været et forskningsområde, løfter vi nu op og implementerer i hele regionen, sagde Karina Dahl Steffensen.

 

Officiel indvielse af Regionalt Center for Fælles Beslutningstagning

September 2019

Region Syddanmark ønsker med etableringen af et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning at styrke behandlingen på regionens sygehuse ved at inddrage patienterne i de beslutninger, der skal træffes under et behandlingsforløb.

Den officielle indvielse af Regionalt Center for Fælles Beslutningstagning sker 13. september kl. 12.00 i Overhuset på Vejle Sygehus, hvor regionsrådsformand, Stephanie Lose sammen med patient, Hanne Büchmann og leder af Regionalt Center for Fælles Beslutningstagning, Karina Dahl Steffensen, binder en sløjfe som symbol på at fælles beslutningstagning binder patient, kliniker og region sammen.

 

BESLUTNINGSHJÆLPERTM Podcast - COI innovationspris

September 2019

Hvordan kan vi styrke kvaliteten af den svære samtale, når patienter og læger skal udstikke retningen for et komplekst behandlingsforløb?

Med værktøjet BESLUTNINGSHJÆLPER™ i hånden kan man involvere kræftpatienter i deres sygdomsforløb, så de er grundigt informeret om udredning, behandling og opfølgning af deres sygdom – og ikke mindst er med til at træffe vigtige valg undervejs.

Nedenstående podcast er en del af ’Hvem ta’r prisen?’ – en serie om de fire innovationer, der er nomineret til innovationsprisen NYT SAMMEN BEDRE.

Lyt til podcasten her

 

August

 

BESLUTNINGSHJÆLPERTM i finalen til innovationspris

August 2019

BESLUTNINGSHJÆLPERTM, som er udviklet af Vejle Sygehus, er med i finalen for NYT SAMMEN BEDRE-prisen, som uddeles af Center for Offentlig Innovation til offentlige innovationer, der rummer en løsning på et samfundsmæssigt problem.

BESLUTNINGSHJÆLPERTM er et værktøj, som sundhedsprofessionelle kan bruge, når de sammen med en patient skal finde den bedste behandling til lige netop dén patient. BESLUTNINGSHJÆLPERTM er en række kort med valgmuligheder, som patienten og lægen taler sammen om, så de finder frem til en fælles beslutning. 

BESLUTNINGSHJÆLPERTM, som er i finalen, er udviklet til patienter med brystkræft, og derfor kan valgmulighederne for eksempel handle om kemoterapi, stråling og deres forskellige bivirkninger, effekter og risici.

 

Foto: Design skolen Kolding

"Vi er rigtig glade for nomineringen, fordi det betyder, at der kommer fokus på fælles beslutningstagning i sundhedsvæsenet. Flere vil komme til at se og bruge de gode redskaber, så patienterne i endnu højere grad bliver taget med i beslutninger om deres egen behandling. Og det, ved vi, giver bedre forløb og bedre resultater," siger Karina Dahl Steffensen, professor, overlæge, ph.d. ved Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus og leder af Center for Fælles Beslutningstagning.

BESLUTNINGSHJÆLPERTM er udviklet i samarbejde med Designskolen Kolding. 

Vinderen af prisen bliver kåret den 5. september i FÆNGSLET i Horsens.

Her kan du læse mere om prisen, og her kan du se en lille film om BESLUTNINGSHJÆLPERTM.

 

Juli

 

Oplæg fra Center for Fælles Beslutningstagning på ISDM konferencen i Quebec den 7. til 10. juli

Juli 2019

Den 7. til 10. juli afholdtes konferencen i International Shared Decision Making (ISDM) for 10. gang og denne gang i Quebec, Canada. Center for Fælles Beslutningstagning var med på konferencen med hele tre indlæg.

Fysioterapeut og Ph.d. studerende, Stina Lykke Brogård Andersen præsenterede "The effect of using a patient decision aid in a spine surgery clinic ‐ A randomized controlled trial", hvorefter læge og Ph.d. studerende, Anette Kargo, præsenterede "Development of a decision aid to support ovarian cancer patient decide on CA125 biomarker monitoring".

Slutteligt gav professor og leder af Center for Fælles Beslutningstagning, Karina Dahl Steffensen, en mundtlig præsentation "A Prospective Cohort Study of Shared Decision Making in Lung Cancer Diagnostics: Impact of Using a Patient Decision Aid".

Konferencen afholdes hver andet år og næste gang i 2021.
Læs mere om ISDM konferencen her

Artiklen "A Prospective Cohort Study of Shared Decision Making in Lung Cancer Diagnostics: Impact of Using a Patient Decision Aid" er nu blevet publiceret i den endelige version. Læs artiklen her.
Bemærk, at der gratis adgang til artiklen i 50 dage fra 1. oktober 2019.

 

Maj 

 

Publicering af tre artikler

Maj 2019

Center for Fælles Beslutningstagning har netop fået publiceret tre artikler om fælles beslutningstagning.

Journal of Evaluation in Clinical Practice har publiceret artiklen "The impact of a patient decision aid on shared decision making behaviour in oncology care and pulmonary medicine - A field study based on real-life observations", som handler om, hvorvidt brugen af beslutningsstøtteværktøjer forbedrer fælles beslutningstagning og understøtter en patientcentreret tilgang.
Læs artiklen her

AMS Review har publiceret artiklen "The promise of shared decision making in healthcare", som handler om fælles beslutningstagning i sundhedsvæsenet, som en del af patientcentreret behandling.
Læs artiklen her

European Journal for Person Centered Healthcare har publiceret artiklen Development of a patient decision aid template for use in different clinical settings, som handler om udvikling og test af et generisk beslutningsstøtteværktøj til brug i klinisk praksis inden for mange forskellige specialer.
Læs artiklen her

 

Marts

 

Film om fælles beslutningstagning i praksis

19. Marts 2019

Center for Fælles Beslutningstagning har lavet en film i samarbejde med VIBIS og YL om fælles beslutningstagning i praksis.
Se filmen her

 

Regionalt Center for Fælles Beslutningstagning

Marts 2019

Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget at gøre Center for Fælles Beslutningstagning regionalt. Det betyder helt konkret, at vores arbejde i centeret med fælles beslutningstagning skal udrulles og implementeres på Regionens sygehuse og i Psykiatrien.

Region Syddanmark ønsker med etableringen af et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning at styrke behandlingen på regionens sygehuse ved bedre at inddrage patienterne i de beslutninger, der skal træffes under et behandlingsforløb. Det regionale center har til opgave at sikre vidensindsamling samt opbygge kompetencer og uddannelse i fælles beslutningstagning på tværs i regionen. Udvidelsen af centeret indebærer blandt andet ansættelse af lokale projektledere på regionens fem sygehuse til implementering af beslutningsstøtteværktøjerne lokalt.

Vi er allerede gået i gang og har i den forbindelse ansat tre nye medarbejdere i centeret, som skal indgå i det store arbejde. Herudover bliver der på hver enhed ansat en nøgleperson i fælles beslutningstagning. 

 

Januar

 

Nye kollegaer i Center for Fælles Beslutningstagning

Januar 2019

Vi har nu ansat 3 nye medarbejdere i centeret, som alle starter den 1. marts 2019. Nærmere information følger om deres nye opgaver.

Vi glæder os til at få dem ombord.